Plastikkirurgi i Polen

Plastikkirurgi er blevet mere almindeligt og ses nu ikke kun i Hollywood. Mange mennesker vælger at få foretaget et indgreb enten af helbredsmæssige årsager, eller fordi man godt vil se anderledes ud. Der bliver løftet alt fra bryster til øjenlåg og maveskind.

Hvilken plastikkirurgi kan du få lavet i Polen

Kirurgirejser.dk tilbyder rejser til Polen, hvor du kan vælge mellem en lang række af behandlinger. Der tilbydes 28 forskellige indgreb inden for kosmetisk plastikkirurgi.

Du kan i praksis få lavet alt i Polen og til priser, der er 40-50 % lavere end i Danmark. Du kan vælge selv at kontakte en plastikkirurg og køre eller flyve derover, så sparer du rejsebureauets andel, men til gengæld må du klare dig selv. De plastikkirurger, der reklamerer i udlandet taler som regel altid engelsk eller tysk, så det er til at forstå uden at alliere sig med en tolk.

Det er ikke kun Polen, der tilbyder billigere plastikkirurgi også lande som Spanien og Sverige er med i opløbet, og så kan man selv vælge, hvor man er tryggest ved at få foretaget sin operation og selvfølgelig, hvad man har råd til.

Godt at vide om kirurgi i Polen

Polske læger har en lang og grundig uddannelse og en del af dem er uddannet i udlandet. De polske læger, der har speciale indenfor plastikkirurgi, skal være medlem Polish Society of Plastic, Reconstructive and Aesthetic Surgeons. Du kan kontakte dem på ptchprie@poczta.onet.pl og spørge til den valgte kirurgs speciale, så du sikrer dig, at det er inden for det område du skal have opereret. Kirurgerne kan også være medlem af The International Society for Aesthetic Plastic Surgery, det er den internationale organisation og er også en blåstempling af kirurgen. Du kan kontakte organisationen her, hvor du også kan lede efter kirurger i forskellige lande.

Der er mange penge at spare ved at få foretaget plastikoperationer i Polen, og lægerne er veluddannede, men der er naturligvis en sprogbarriere og en utryghed ved at være væk fra det system, man kender. Du kan vælge at rejse med et rejsebureau eller selv arrangere rejsen, blot du sørger for at tjekke om kirurgen er organiseret og tjekker vedkommendes speciale. Spørg efter referencer fra andre kunder, og tag ikke billeder og smarte hjemmesider for gode varer. Den bedste anbefaling er mund til mund.

Omkring Lis

Jeg er en gør det selv kvinde, der elsker at rode med hus og have og lave så meget selv som muligt. Mit motto er "Du ved ikke om du kan, før du har prøvet det". Jeg bruger også meget tid online og finder mange gode tilbud, som jeg deler med jer her på siden.

Skriv en kommentar

*