Legetøj til små børn

TrælegetøjDet er næsten en jungle. Der findes så meget legetøj, at det snart er umuligt at vælge, og går børnene ind i en legetøjsbutik, så vil de have det hele, men oftest bliver det bare lagt hjem på værelset, og så er det de samme yndlingsting, der bliver leget med. Det kan være svært at forudse, hvad yndlingstingen bliver, men du kan bestemme om dine børns ting skal være pædagogisk legetøj, kun trælegetøj eller plastik i flotte farver med lyde. Der er gode argumenter for alle slags legetøj.

Det sunde legetøj

Ulempen ved farverigt plastiklegetøj er de mange skadelige stoffer, der kan være i. Derfor vælger mange at gå efter legetøj uden phthalater og pvc. Du kan se på pakken, hvad der er i, og fravælg også legetøj, der lugter kraftigt og er lavet i blød plast. Hvis det er muligt, så vask legetøjet før brug eller støvsug det, hvis det ikke kan vaskes. Der må ikke bruges skadelige stoffer i legetøj til små børn, men det er nu en god idé at tjekke indholdet alligevel.

Plastiklegetøj

Der findes masser af legetøj til små børn i flotte farver lavet af plastik. Mange børn synes, at det er sjovere end trælegetøjet, da farverne er stærkere, formen anderledes og der kan være lyd og bevægelse på en anden måde end med trælegetøjet.

Nyere plastiklegetøj må ikke indeholde skadelige stoffer, men har du noget gammelt fra du var barn, så må du overveje, om det er noget barnet vil putte i munden og lege meget med, eller om det blot er noget man kan tage frem engang imellem og kigge på. Hvis det kun er til brug en sjælden gang, så betyder det ikke så meget, men hverdagsbrug frarådes, da det kan være skadeligt for dit barn.

Gode online legetøjsbutikker

En af de helt store kæder er fætter BR, her kan du naturligvis også handle online, men foretrækker du at støtte de mindre legetøjsbutikker, så er der en række gode alternative.

Leg skal naturligvis været sjovt og fuld af fantasi, og derfor skal alt ikke gå op i sundt og usundt legetøj. Børnene behøver heller ikke et værelse, der bugner – ofte er det de mere enkle ting, de holder af.

Omkring Lis

Jeg er en gør det selv kvinde, der elsker at rode med hus og have og lave så meget selv som muligt. Mit motto er "Du ved ikke om du kan, før du har prøvet det". Jeg bruger også meget tid online og finder mange gode tilbud, som jeg deler med jer her på siden.

Skriv en kommentar

*