Jordbundsundersøgelse

En jordbundsundersøgelse er en analyse af din jord. Du får typisk lavet en jordbundsanalyse, hvis du skal bygge nyt hus, køber en grund eller har mistanke om forurening på grunden. Inden du bygger nyt eller bygger til, er det en god ide at få lavet en jordbundsanalyse, der viser hvordan underlaget er. Det kan have betydning for dit fundament og en understøtning heraf. Alle entreprenører får lavet en jordbundsundersøgelse, før de starter et byggeprojekt.

Undersøgelse før køb

Hvis du køber et hus eller en grund, hvor der har ligget industri, en mekaniker eller en tankstation, så er det en god idé at undersøge jorden, før du køber, eller også skal du være indstillet på at få jorden renset. Det løber nemt op i et par hundrede tusinde, så det er en udgift, man skal være opmærksom på. Måske kan du få de gamle ejere til at underskrive en aftale om, at hvis der er forurening på grunden som kan henføres til nogle af deres ting, så dækker de. Det kan være i forbindelse med en gammel olietank eller et værksted.

Hvordan tager man en jordbundsprøve

Man tager en jordbundsprøve ved at bore flere meter ned flere steder og derefter tage prøver af jorden. Hvis du f. eks har købt et hus med en gammel olietank, så kan du vælge at få undersøgt om olietanken har lækket. Her borer de ned ved siden af olietanken og langs tilførselsledningen. Undervejs udtager de jordprøver, som bliver sendt til kontrol på et laboratorium. Her kigger de efter spor af olie. Hvis forureningen er slem, vil en fagmand ofte kunne lugte det, hvis det gælder et olieudslip.

Hvad koster det at få lavet jordbundsundersøgelser

En jordprøve er en bekostelig affære. Du skal regne med priser omkring 8.000-9.000 ex. moms. Det tager dem selvfølgelig også et stykke tid at lave undersøgelsen. Det er ikke gjort på en eftermiddag. De skal både have maskinerne og mandskabet til det. Boringer er en bekostelig affære og kræver specielt værktøj. Samtidig skal laboratoriet undersøge prøven, og der skal skrives en rapport, som du får udleveret. Det tager alt sammen tid og har selvfølgelig indflydelse på prisen.

En jordbundsundersøgelse er ikke en gør det selv opgave. På nettet kan du læse om undersøgelser af din havejord, men det er en helt anden type undersøgelse. Denne her kræver fagfolk, og selvom jeg foretrækker at lave ting selv, så må jeg nok indrømme, at en boring med derefter følgende jordanalyse er lidt mere, end de fleste kan håndtere selv.

Omkring Lis

Jeg er en gør det selv kvinde, der elsker at rode med hus og have og lave så meget selv som muligt. Mit motto er "Du ved ikke om du kan, før du har prøvet det". Jeg bruger også meget tid online og finder mange gode tilbud, som jeg deler med jer her på siden.

Skriv en kommentar

*